Ganger

Ganger udgav i efteråret 2019 deres debutalbum ’M​ØRK​’, som blev modtaget meget positivt af et samlet anmelderkorps.

Albummet er første del af den planlagte ​Mørktropisk-trilogi, hvor andet album ​’TRO’​ er sat til udgivelse i slutningen af 2020. Det afsluttende album ​’PISK​’udkommer i 2021.

Singlen ’​Olympisk’​har været én af de mest spillede dansksprogede sange på P6 Beat i 2019 og blev herefter sat i rotation på P3. Bandet spillede i oktober en nedbarberet version af singlen ’B​yeBye’ ​på DR2 i kulturflagskibs-programmet K2 i oktober.

Bandet blev desuden portrætteret af Information i november med et dybdegående interview med overskriften ​“Jeg står og synger om min far, der har drukket sig ihjel, mens jeg vrikker med røven”. ​Publikum kan derfor forvente sig en dansabel og eksperimenterende popkoncert med et af Danmarks mest lovende og ambitiøse bands i en scenografi lavet i samarbejde med designeren Maja Halling.

Bandet skal turnere hele 2020 og kan opleves på et bredt udvalg af spillesteder og festivaler i Danmark året igennem.

Soundvenue anmeldte Gangers seneste album med kommentarer som ”Mørk er et af de mest ambitiøse debutalbum, jeg har hørt i lang tid”

Læs og lyt

Spotify
Facebook
Instagram