Farveblind

Farveblind blev hurtigt kendt i den danske undergrund for deres intense og energiske live-performance. Rygtet spredte sig omkring den aalborgensiske, hårdtslående elektroniske duo og resulterede i shows på Roskilde Festival og hele fem koncerter på SPOT festival i 2017. Herefter åbnede dørene sig til udlandet, og duoen brugte det meste af 2018 på at spille på anerkendte internationale showcases som MENT i Slovenien, Reeperbahn i Hamburg, By:larm i Oslo, Prague Nouvelle, Europavox Wien, Ja Ja Ja i Berlin, Nordic Delight Amsterdam og sågar shows i både Kina og Thailand og hele Europas branchefestival Eurosonic.

For at understrege seriøsiteten af dét, som den danske duo beskriver som “Farveblind 2.0”, har de teamet up med den legendariske producer & mixer Steve Dub. Steve skabte et navn for sig selv gennem den britiske undergrundsscene i 90’erne og har arbejdet med nogle af de mest indflydelsesrige kunstnere gennem de sidste 20 år. Blandt andet har Steve Dub arbejdet intenst og loyalt med artister som The Prodigy, The Chemical Brothers, Moby og New Order, hvilket har gjort, at han har kunne stå som afsender af seks nummer 1 albums i UK, ti millioner solgte albums samt modtaget tre Grammys. Samarbejdet endte ud i debut-EP’en BOXES, der udkom i januar 2019.

Derudover har Farveblind et tæt samarbejde med den dansker sanger, sangskriver og producer Lydmor, som de også har spillet koncerter med.

Læs og lyt 

GAFFA-prisen 2019
Spotify
Instagram
Facebook