08/ 12
2019
Koncertsalen

Kl. 16:00

DKK. 175,- inkl. gebyr.

Syng julen ind med Sigurd Barrett

Tag børn og børnebørn i hånden og få en uforglemmelig oplevelse for hele familien, når Sigurd Barrett og Bjørnen Bjørn igen i år synger julen ind i Musikkens Hus.

Traditionen tro er Sigurd og Bjørnen Bjørn tilbage med deres store juleshow 'Syng julen ind med Sigurd Barrett'. Igen i år vil der være nissedrillerier, historier, børnekor, musikere med nissehuer og masser af fællessang. 

Sigurds julekoncerter er for længst blevet et tilløbsstykke overalt i landet. Der bliver mulighed for at synge julen ind, store som små, med både julens salmer og sange men også med Sigurds egne kendte sange fra tv. Tag børn og børnebørn i hånden... vi ses til 'Syng julen ind med Sigurd Barrett og Bjørnen Bjørn'.

Publikum får udleveret et sanghæfte med tekster, så der kan synges med ”for fuld juleudblæsning”. Det bliver en fantastisk oplevelse for hele familien - unge som gamle - hvor alle med garanti kommer i den rette julestemning!

Mød Sigurd 

Har du købt billet til koncerten, og er du samtidig medlem af Musikkens Børneklub har du denne dag mulighed for at møde Sigurd Barrett backstage inden koncerten. Tilmeld dit barn til Musikkens Børneklub her - det er gratis og giver dig eksklusive fordele.

Når du har meldt dit barn ind i Musikkens Børneklub, skal du afhente et gratis klubkort i billetkontoret i Musikkens Hus.

 

<Macro: (,)>