nyhed
25/ 05
2021
Koncertsalen

Kl. 19:00

DKK (A) 359,- (B) 309, inkl. gebyr.

Varighed: Kl. 19:00 - 21:30

NB: Du kan ikke bruge gavekort til Musikkens Hus, da Tikko er arrangør.

Hvad er lykken?

Er lykke en afgørende del af at være menneske? Er det noget, vi bør jage? Har vi ret til lykke? Og findes den overhovedet - lykken?

Endnu engang er der nyt fra den populære og velformulerede psykologiprofessor. I sit nye foredrag tager Svend Brinkmann fat i begrebet lykke. Et fænomen som mennesker formentlig altid har reflekteret over. For hvad er lykken? Er det at leve op til normer for et ærefuldt liv? At opleve mest muligt inden det er for sent? Eller at udleve sit fulde potentiale?

Er lykken en ret eller en pligt?

Mange har historisk kæmpet for retten til at være lykkelig, men i de senere år er ideen om lykken imidlertid ved at skifte fra at være en ret og til at blive en pligt. For det lykkelige menneske er et produktivt menneske. Derfor ansættes der Chief Happiness Officers i virksomheder, og nationer brander sig på internationale lykke-indekser. Lykken er blevet en pligt, som den enkelte selv har ansvar for at skabe. Det lyder næsten helt ulykkeligt!

Kampen om lykken

Svend Brinkmann tager udgangspunkt i sin nyeste bog Kampen om lykken, som han har udgivet sammen med Alfred Bordado Sköld. I det nye foredrag undersøger Brinkmann lykkens væsen – både historisk og i det nuværende lykkefokuserede samfund – og spørger, hvad vi kan gøre for egen og andres lykke.

Om Svend Brinkmann

Svend Brinkmann blev for alvor kendt med sin populære bestseller-trilogi Stå fastStåsteder og Gå glip. Siden er der kommet flere bøger til, bl.a. Det sørgende dyrHvad er et menneske og senest Kampen om lykken. Svend Brinkmann er en af de stærkeste stemmer i debatten om tidens tendenser - og skriver, bidrager og optræder ofte i både landets store aviser, i TV-debatter og radioprogrammer.

Har du tidligere oplevet Svend Brinkmanns foredrag?

Foredraget er både for dig, som allerede har oplevet Svend Brinkmann til et eller flere foredrag, og dig, som for første gang stifter bekendtskab med den populære psykologiprofessors underholdende og tankevækkende overvejelser.

Arrangør: Foredraget er arrangeret af TIKKO, der er en af landets største arrangører af foredrag med aktuelle, kendte og spændende personligheder fra ind- og udland. Billetterne sælges via TIKKOs eget billetsystem. Det er derfor ikke muligt at anvende gavekort udstedt af Musikkens Hus til dette arrangement. / Gavekort udstedt af Musikkens Hus kan kun anvendes til Musikkens Hus’ egne arrangementer.

Tikkos kundeservice kan kontaktes på tlf. 88 775 770