nyhed
28/ 04
2019
Koncertsalen

Kl. 16:00

DKK. 175,- inkl. gebyr.

NB: Gavekort udstedt før 1. april 2016 kan ikke indløses online. Kontakt Billetkontoret på 60203000

Sigurds Danmarkshistorie

Gå ikke glip af denne enestående chance for at opleve Sigurd Barrett i et helt nyt format med scenografi og kostumer fra Det Kongelige Teater, og en medrivende forestilling, som både giver masser af stof til eftertanke, og som samtidig er underholdende, sjov, spændende og rørende.

På baggrund af bestselleren ”Sigurds Danmarkshistorie”, som har solgt mere end 70.000 eksemplarer, er ”Sigurds Danmarkshistorie” nu blevet omskrevet til en stort anlagt teaterkoncert for hele familien med skuespillere, orkester og dansere. Projektet er sat i søen i samarbejde med Det Kongelige Teater.

Hovedpersonen Sofie hader historie, men hendes far er ved at bygge en tidsmaskine, og pludselig bliver hun tryllet tilbage i historien og får lov til at gennemleve hele vores forunderlige historie. Hun møder Grauballemanden, Egtvedpigen, Harald Blåtand, Christian den 4. og mange andre fra Danmarks historie, og forestillingen lægger op til en vigtig snak om, hvem vi er, og hvad vi kommer fra. Hvorfor er vores historie vigtig? Hvad vil det sige at være dansk? Og hvordan kan vi sammen bygge en smuk fremtid i en moderne verden?

Med sang, musik og fortælling appellerer forestillingen til både børn, forældre og bedsteforældre.

Forestillingen er instrueret af Louise Schouw og iscenesat af Rikke Juellund og henvender sig primært til børn i alderen 4-7 år.

Om Sigurd Barrett

Sigurd Barrett er kendt for sin musikalitet og sine medrivende historier, der i den grad kommer ud over scenekanten. Sigurd Barrett har været aktiv på de danske scener i mere end 30 år og har derudover høstet stor succes med bestselleren ”Sigurd fortæller Bibelhistorier” og tv-programmer som ”Sigurds Bjørnetime” og ”Sigurd & Big Bandet”.