17/ 11
2017
Koncertsalen

Kl. 19:00

DKK (1) 290.- (2) 270,- inkl. gebyr

NB: Gavekort udstedt før 1. april 2016 kan ikke indløses online. Kontakt Billetkontoret på 60203000

Rasmus Bjerg

Efter sit succesfulde første soloshow ”Endelig Alene” er Rasmus Bjerg tilbage med opfølgeren ”Solo#2: Vel-Bjerg’et”, der afspejler et nyt kapitel i hans drøm om at underholde.

I Bjergs første soloshow fik vi historien om drengen fra den lille by Vester Nebel, som slet ikke var som alle de andre. Nu skal vi høre, hvordan det gik ham, efter han forlod Vester Nebel for at forfølge sin drøm om at underholde.

Rasmus Bjerg blev skuespiller, overvægtig og folkekær – han blev til Rasmus Bjerg. De store armbevægelser og drømmen om at underholde blev til virkelighed. Rasmus Bjerg blev også far til fire – ligesom i filmene bare i virkeligheden. Og han fik rhododendronbed, sommerhus med sprossevinduer og ikke mindst succes.

Men det er gået så godt, at Bjerg nu sidder i sit skærgårdskar forpustet og med lidt for høj puls, han har det godt – faktisk lidt for godt. Han er nemlig blevet ”Vel-Bjerg’et”.

Nu stiller Rasmus Bjerg sig selv spørgsmålet: Er det muligt at nyde sin velbjergethed i ro og mag? Kan man sidde i sit vildmarksbad og nyde en kold øl uden forstyrrelser? For overalt omkring sig ser han kriser; finanskriser, flygtningekriser, oliekriser og kriser i almindelighed.

Få Rasmus Bjergs syn på netop det, når han går på scenen i Musikkens Hus. Glæd dig til en underholdende aften i selskab med hele Danmarks Rasmus Bjerg.

Om Rasmus Bjerg

Rasmus Bjerg er uddannet skuespiller og har spillet roller på både Det Kgl. Teater og i underholdende spillefilm. Bjerg har desuden medvirket i en række satireprogrammer på DR og TV 2, og det var også med rollen som Mr. Poxycat, at Rasmus Bjerg fik sit gennembrud.