udsat
17/ 09
2020
Intimsalen

Kl. 20:00

Dkk. 330,- inkl. billetgebyr

Siddende nummereret

Varighed: Ca. 2x45 minutter

Randy Brecker med Aarhus Jazz Orchestra

Der er lagt op til en enestående koncertoplevelse, når jazzlegenden Randy Brecker til september gæster Musikkens Hus i selskab med Aarhus Jazz Orchestra under ledelse af Mats Holmquist.

Udsat grundet coronavirus

Vi havde glædet os til at præsentere amerikanske Randy Brecker i selskab med Aarhus Jazz Orchestra og Mats Holmquist. Desværre må vi af hensyn til COVID-19 udsætte koncerten til 18. september 2021.

Billethavere vil få direkte besked på mail, mens enkelte vil blive kontaktet telefonisk af billetkontoret i Musikkens Hus.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på info@musikkenshus.dk. Vi løber ekstra stærkt i disse dage, men svarer så hurtigt, som vi overhovedet kan.

Tak for din forståelse.

Om koncerten

Den Grammy-vindende trompetist Randy Brecker har gennem de sidste 50 år været en helt central figur på den internationale jazzscene. Amerikaneren medvirker på over 100 udgivelser med blandt andre James Taylor, Bruce Springsteen og Frank Sinatra, ligesom han har spillet sammen med en perlerække af store orkestre.

Til september i Musikkens Hus får jazzikonet selskab af det forrygende Aarhus Jazz Orchestra under ledelse af Mats Holmquist. Den svenske dirigent og komponist har tidligere arbejdet sammen med New York Jazz Orchestra og er kendt for sin originale, komplekse og forførende musik.  

Det bliver med garanti også et enestående musikalsk møde, når Randy Brecker, Aarhus Jazz Orchestra og Mats Holmquist sammen opfører musikken fra den anmelderroste udgivelse ’Together’ – samt enkelte numre af orkesterets egen tenorsaxofonist, Michael Bladt.

“’Together’ is the sort of inclusive musical caucus that happens all too seldom — which is all the more reason to endorse and salute it's refreshing outcome,” har All About Jazz blandt andet skrevet i sin femstjernede anmeldelse.