02/ 06
2020
Intimsalen

Kl. 19:30

Dkk. 275,- inkl. billetgebyr

Nummererede siddepladser

Peter Øvig Knudsen

I november 2016 døde forfatteren Peter Øvigs mor. Allerede samme dag besluttede forfatteren, at han ville skrive en bog om sin deprimerede mor. Også bogens titel stod lysende klar for ham: Min mor var besat.

Vedr. coronavirus

Musikkens Hus og arrangøren Viberg Entertainment følger myndighedernes anvisninger tæt og vil løbende lave de nødvendige justeringer på alle arrangementer. Medmindre andet står angivet her på siden, vil arrangementet som udgangspunkt blive afholdt efter planen.

Skulle der ske ændringer, vil alle billethavere naturligvis få direkte besked - også om mulighed for refundering. Vi vil i den forbindelse gerne takke for jeres enorme støtte og forståelse i denne helt ekstraordinære tid.

Om foredraget

I foredraget fortæller Peter Øvig om at vokse op som barn af en psykisk syg, ligesom han giver et billede af de mange andre traumatiske hemmeligheder bag de pæne facader i barndommens parcelhuskvarter.

Men han beretter også om, hvordan noget begyndte at gå i skred i ham selv, da han under arbejdet med bogen fik adgang til sin mors psykiatriske journaler, og han selv røg ind i en alvorlig depression – præcis som sin mor. Et par måneder senere, i januar 2018, blev Øvig indlagt på en lukket, psykiatrisk afdeling på Rigshospitalet.

Da han efter syv elektrochok blev udskrevet, havde han ændret syn på sin mor.

Arrangør: Viberg Entertainment