08/ 08
2019

Kl. 17:00

Gratis

Opera Chill

Nyd lidt koldt at drikke og smuk udsigt over fjorden, når den legendariske DJ Katrine Ring mixer til Opera Chill ved Aalborg Havnebad

Du forbinder måske ikke opera med ord som ’chillout’ og ’DJ’, men i år byder Aalborg Operafestival på præcis dén kombination med en af Danmarks ældste DJ’s.

Katrine Ring er en efterspurgt DJ både på den danske og internationale musikscene og er indehaver af Kim Schumachers DeeJay Pris. Hun kan blandt andet opleves på P2-programmet ’Natsværmeren’, hvor hun mixer klassisk musik med nye værker af jazzfolk, elektroniske navne og moderne klassiske komponister.

Med Yellow Lounge-arrangementerne på Avenue Hotel i København, er hun garant for at trække den klassiske musik ud af de vante rammer i koncertsalene og ind i mere moderne omgivelser og nye sammenhænge. Og netop dét kan aalborgenserne nu opleve, når Havnebadet omdannes til loungeområde med Opera Chill.

Når Katrine Ring indtager pulten ved havnebadet, bliver det med et helt særligt operaprogram, og blandt andet værker af Nils Frahm og Hans-Erik Philips får en kærlig tur i Rings subtile DJ univers.