nyhed
19/ 12
2020
Intimsalen

Kl. 20:00

Dkk. 225,- inkl. billetgebyr

Nummererede siddepladser

Nordkraft Big Band med Bobo Moreno

Musikkens Hus og Nordkraft Big Band slår i år dørene op til den traditionsrige og hyggelige julekoncert med nogle af landets stærkeste solister i Musikkens Hus’ Intimsal.

I år er vi meget stolte af at kunne præsentere fantastiske Bobo Moreno og det lokale stjerneskud Julia Østergaard. Sammen med Nordkraft Big Band skal de fortolke nogle af de største og mest kendte julesange.

Om Bobo Moreno

Siden slutningen af 1980’erne har Bobo Moreno sunget sig længere og længere ind i hjerterne på musikelskere i hele landet. Han er én af Danmarks bedste sangere, og med sin alsidige stemme formår Bobo Moreno at begejstre et hvilket som helst publikum.

Gennem årene har han arbejdet med de største navne herhjemme, fra Sanne og D:A:D, til Radioens Big Band og Birthe Kjær. Også mange TV-optrædener er det blevet til, med medvirken i en bred vifte af musik- og underholdningsshows. Man har endda kunnet både høre og se ham i et enkelt afsnit af DR’s Krøniken! Han kan desuden skrive ‘Kongelig Hofleverandør’ på visitkortet, efter en TV transmiteret optræden på Christiansborg i forbindelse med kronprinsebrylluppet.

Om Nordkraft Big Band

Nordkraft Big Band Aalborg og Nordjyllands eget rytmiske ensemble, med rødder i den amerikanske big band-tradition. Big bandet har gennem de sidste par år markeret sig som et af Jyllands førende big bands og har blandt andet arbejdet sammen med Bob Mintzer (USA), John Clayton (USA), Szhirley, Nikolaj Bentzon, Sinne Eeg, Roger Neumann (USA), Bobo Moreno, Birthe Kjær, Niels Jørgen Steen, Robben Ford (USA), Veronica Mortensen, Mike Andersen, Søren Sko og Dorthe Gerlach. 

Om Julia Østergaard

På kort tid har aalborgensiske Julia Østergaard gjort sig bemærket på de danske scener som en sangerinde, der med sin brede musikalske spændvidde formår at drage og fastholde sit publikum på enestående manér. Til trods for hendes færden i forskellige stilarter har de seneste år været dedikeret til jazzmusikken. Stemmen rummer en enestående ren og lys klang, der på naturligste vis fremstår så let og legende, at den musikalske inderlighed ikke er at tage fejl af. 

Medvirkende

Nordkraft Big Band
Bobo Moreno, solist
Julia Østergaard, gæstesolist