nyhed
03/ 03
2019
Øvre Foyer

Kl. 15:00

Fri entré

Musikkens Fællessang

Musikkens Fællessang er blevet en elsket og besøgt koncertrække. Arrangementerne er altid gratis og afholdes på udvalgte søndage i Øvre Foyer. Alle er velkommen til en hyggelig dag i godt selskab.

Musikkens Hus arrangerer hen over foråret 2019 tre hyggelige eftermiddage med fællessang, hvor forskellige lokale kor inviteres til at synge for. De indbudte kor vælger sangene, og I kan derfor glæde jer til at høre korenes favoritsange. 

Nyd den enestående udsigt over Limfjorden fra Øvre Foyer, mens koret Ulige Uger slår tonen an. I pausen er der mulighed for at købe kaffe med kage.

Om koret

”Det rytmiske kor uden navn” er koret blevet kaldt siden 1994, hvor det opstod som forældrekor på Aalborg Friskole. Efter nogle år blev koret hjemløse og søgte ly på kommunale skoler og havde 5 forskellige korledere.

For 12-15 år siden blev et forældrekor i Gistrup nedlagt og mange gode korsangere derfra blev optaget i dette kor. Siden er der kommet flere medlemmer til, så tæller nu omkring 25 korsangere.

Hanne Julie Møller har i flere år været korleder og hun sørger for et bredt repertoire med op til 8 stemmer. 

I 2018 blev koret navngivet: ”Ulige Uger”

Næste fællessang

Søndag 5. maj med Livsværk