03/ 05
2020
Øvre Foyer

Kl. 15:00

Fri entré

Kapacitet: Maks. 200 gæster

Heraf 180 stole

Musikkens Fællessang

Musikkens Fællessang er blevet en elsket og besøgt koncertrække. Arrangementerne er altid gratis og afholdes på udvalgte søndage i Øvre Foyer. Alle er velkommen til en hyggelig dag i godt selskab.

Vedr. coronavirus

Musikkens Hus følger myndighedernes anvisninger tæt og vil løbende lave de nødvendige justeringer på alle arrangementer. Medmindre andet står angivet her på siden, vil arrangementet som udgangspunkt blive afholdt efter planen.

Skulle der ske ændringer, vil alle billethavere naturligvis få direkte besked - også om mulighed for refundering. Vi vil i den forbindelse gerne takke for jeres enorme støtte og forståelse i denne helt ekstraordinære tid.

Om Musikkens Fællessang

Musikkens Hus arrangerer hen over foråret 2020 tre hyggelige eftermiddage med fællessang, hvor forskellige lokale kor inviteres til at synge for. De indbudte kor vælger sangene, og I kan derfor glæde jer til at høre korenes favoritsange. 

Nyd den enestående udsigt over Limfjorden fra Øvre Foyer, mens Sangforeningen BRAGE af 1866 slår tonen an. I pausen er der mulighed for at købe kaffe med kage.

Begrænset kapacitet

Vi gør venligst opmærksom på, at vi maks. kan byde 200 gæster velkommen i Øvre Foyer. Vi har 180 stole, hvoraf 30 er højstole.

Ønsker du en siddeplads, anbefaler vi derfor særligt, at du ankommer i god tid. Dørene til Øvre Foyer åbner ca. kl. 14.30.

Om koret

Sangforeningen BRAGE af 1866 blev stiftet af borgere og håndværkere i Aalborg tilbage i 1866. Koret har bevaret mange stolte traditioner omkring sangen og det sociale fællesskab, men søger til stadighed at udvikle og forny repertoiret med nutidige sange udskrevet for mandskor.

Foreningens formål er at udvikle medlemmernes stemmer, at udbrede interessen for firestemmigt mandskorsang og virke til gavn og glæde for foreningens medlemmer. Koret ledes af dirigent Elena Vas Andersen, som er uddannet organist med speciale i korledelse, og alle kan naturligvis synge med.