05/ 04
2020
Øvre Foyer

Kl. 15:00

Fri entré

Musikkens Fællessang

Musikkens Fællessang er blevet en elsket og besøgt koncertrække. Arrangementerne er altid gratis og afholdes på udvalgte søndage i Øvre Foyer. Alle er velkommen til en hyggelig dag i godt selskab.

Musikkens Hus arrangerer hen over foråret 2020 tre hyggelige eftermiddage med fællessang, hvor forskellige lokale kor inviteres til at synge for. De indbudte kor vælger sangene, og I kan derfor glæde jer til at høre korenes favoritsange. 

Nyd den enestående udsigt over Limfjorden fra Øvre Foyer, mens Aalborg Koncertkor slår tonen an. I pausen er der mulighed for at købe kaffe med kage.

Bemærk venligst, at vi har et begrænset antal siddepladser.

Om koret

Aalborg Koncertkor fylder i 2020 65 år og blev stiftet i 1955 som Aalborg Operettekor. I takt med at korets repertoire ændrede sig, skiftede koret navn til Aalborg Koncertkor, og er nu et kor med godt 40 sangglade kvinder og mænd, der mødes hver mandag.

Koret ledes af dirigent Trine Georgsen, og repertoiret består blandt andet af musicals, pop samt danske og nordiske sange.