10/ 11
2018
Øvre Foyer

Kl. 21:00

Dkk. 200,- inkl. gebyr. NB: Gavekort udstedt før 1. april 2016 kan ikke indløses online. Kontakt Billetkontoret på 60203000.

Morgan James

Du kender måske ikke navnet, men du vil ikke fortryde at gøre bekendtskab med den amerikanske soulsanger Morgan James, hvis vokal virker nærmest overnaturlig. The New York Times kalder hende ”et fænomenalt talent”, så snyd ikke dig selv for denne mulighed for at opleve en stor stemme i Musikkens Hus.

"A phenomenal talent whose feel for classic soul music is bone deep… This woman is on fire." - The New York Times

En stemme er alt, det kræver, og den rigtige stemme kan gøre dig forelsket ved første bekendtskab, fremkalde tårer eller tage dig på en musikalsk rejse til en anden tid. Alt dette formår den New York-baserede soulsanger og sangskriver Morgan James med sin smukke vokal.

På albummet ”Reckless Abandon” tryllebinder Morgan James lytteren med sin kraftfulde stemme og inderlige tekster i en fusion af pop, funk og R&B.

Hendes lidenskabelig optrædener og virtuose vokal har ført hende fra The Juilliard School til Broadway, hvor hun bl.a. har medvirket i Berry Gordys ”Motown: The Musical” og ”Godspell”.

Anerkendelse fra Prince

Ud over egne sange er Morgan James kendt og elsket for at give nyt liv til musikkens store klassikere. Hendes version af Princes "Call My Name" var det sidste cover, der blev godkendt af sangeren selv før sin død. Versionen opnåede succes og røg ind på top 15 på Billboard Magazines ”Urban AC Chart”.

Et viralt hit

Morgan James’ egne musikvideoer har akkumuleret mere end 75 millioner visninger, og hendes virale anerkendelse er kun blevet større gennem hendes medvirken i flere videoer med Scott Bradlees ”Postmodern Jukebox”. Sammen med musikerne fra ”Postmodern Jukebok” har hun været på en stor turné gennem USA, Europa, Australien og New Zealand. Som soloartist har hun optrådt på venues som Hollywood Bowl, Montreal Jazz Festival, Carnegie Hall og The Kennedy Center.

Hun fortsætter med at begejstre publikum verden over gennem sin fortryllende live-optræden, og det bliver ingen undtagelse, når hun går på scenen i Musikkens Hus.