udsolgt
20/ 04
2018
Koncertsalen

Kl. 20:00

Dkk. (1) 355,- (2) 300,- inkl. gebyr

NB: Gavekort udstedt før 1. april 2016 kan ikke indløses online. Kontakt Billetkontoret på 60203000

Michael Learns to Rock

De er ét af dansk musiks mest succesfulde og populære bands. Nu kan du se frem til at opleve Michael Learns to Rock spille nogle af deres absolut største hits fra en 30 år lang karriere samt en række helt nye sange, når de går på scenen i Musikkens Hus’ Koncertsal.

Den 21. marts 2018 er det præcis 30 år siden Michael Learns to Rock mødtes for første gang i øvelokalet i Århus og dermed startede en fælles og uforudsigelig rejse ud i popmusikkens verden. Det eneste pejlemærke, og det som skulle føre bandet jorden rundt på utallige succesfulde turnéer, var bandmedlemmernes fælles kærlighed til musikken.  

Michael Learns to Rock har i deres usædvanligt lange karriere toppet hitlisterne i mere end 15 lande og solgt millioner af albums og singler, først og fremmest i Skandinavien og Asien. Som ganske få andre danske bands har Michael Learns to Rock formået at bevare sammenholdet og energien til at fortsætte med at udgive ny musik og spille koncerter rundt om i verden. 

For at levere et tydeligt bevis på bandets evne til fortsat at levere popmusik i verdensklasse, går Michael Learns to Rock i sommeren 2017 i studiet med en god håndfuld nyskrevne sange, skrevet af forsanger Jascha Richter, og begynder indspilningen af hvad der vil blive bandets 9. studiealbum. Det populære band forventer at kunne udgive albummet i første halvdel af 2018 som en gave til de mange fans verden rundt. 

Glæd dig til at opleve Michael Learns to Rock i Musikkens Hus, hvor de vil levere en perlerække af de bedste sange fra deres lange karriere, og naturligvis også et par sange fra det kommende album.  

X
teaserimage

UNDGÅ UDSOLGTE KONCERTER

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Musikkens hus og få besked om nye koncerter, arrangementer og gode tilbud før alle andre.