nyhed
27/ 04
2018
Nedre foyer

Kl. 21:00

Fri entré

Loungebar

Nyd den hyggelige loungestemning med en drink eller kold øl og god musik i Nedre Foyer. Aftenens solist er trubaduren Muldvarpen og hans beatorkester.

Væbnet med sin trofaste guitar danser Muldvarpen rundt i sit eget univers af frugtbare og beskrivende toner, der sætter et veldrejet smil på unge, såvel som ældres, læber. Musikken er dansksproget ”feel-good” tilsat en skefuld reggae og en knivspids kærlighed, der hastigt flyver som pollen i vinden.

Siden Muldvarpen vandt titlen som ”Årets Nordjyske Sangskriver”, har der været fart over feltet for den lovende sangskriver. Muldvarpen har bl.a. opvarmet for Rasmus Seebach, Rasmus Walter, Gnags samt spillet koncerter fra Næstved til Skagen.

Muldvarpens barokorkester består af Steen Stjerneskud, cajon/trommer, Magiske Maria, kor/tangenter og Dennis Dunhammer, bas.

Muldvarpen varsler sin debut vinyludgivelse i efteråret 2018.