05/ 02
2020
Intimsalen

Kl. 20:00

Dkk. 225,- inkl. gebyr

Varighed: Ca. 75 minutter

Koncerten er siddende

Kwamie Liv

Musikkens Hus er første stop, når ’Toppen af Poppen’-aktuelle Kwamie Liv drager ud på sin landsdækkende forårstour 2020.

I slutningen af 2018 udsendte Kwamie Liv sit længeventede debutalbum ’Lovers That Come and Go’, og siden da er det gået stærkt for den dansk-zambianske sangerinde.  

På kort tid har Kwamie Liv fået opbygget en solid fanbase på tværs af Europa, hvor hendes musik har været i rotation på fransk og engelsk radio, mens hun også hypes af både mode- og musikmedier på tværs af landegrænserne.

I 2018 fik mange danskere øjnene op for Kwamie Liv, da hun fortolkede Kim Larsens ’Pianomand’ ved den store mindekoncert på Rådhuspladsen i København. Men det er først efter Kwamie Livs medvirken i dette års udgave af ’Toppen af Poppen’, at hendes betagende stemme og fascinerende væsen for alvor er nået helt ud i de danske stuer.  

Nu annoncerer den spirende sangerinde sin første landsdækkende danmarksturne i en intim setting, hvor Kwamie inviterer publikum helt tæt på.

<Macro: (,)>