aflyst
03/ 10
2020
Koncertsalen

Kl. 20:00

Dkk. (1) 450,- (2) 380,- inkl. billetgebyr

Katie Melua

 

Aflyst grundet Covid-19 

Vi må med stor beklagelse meddele, at koncerten med Katie Melua aflyses som følge af den verdensomspændende situation med Covid-19.

Sangerinden sender en varm hilsen til alle gæster og fortæller, at hun glæder sig til at dele Album No. 8 med publikum ved en senere lejlighed.

På nuværende tidspunkt har det desværre endnu ikke været muligt at finde en ny koncertdato, og alle billethavere er kontaktet direkte på mail med information om refundering. Enkelte vil blive kontaktet telefonisk af Billetkontoret i Musikkens Hus, som genåbner 4. august.

Vi beklager den skuffelse, som aflysningen måtte medføre. Også i Musikkens Hus havde vi glædet os utroligt meget til et gensyn med forrygende Katie Melua.

Vi vil samtidig gerne takke for den enorme forståelse, som vi er blevet mødt af hos jer gæster gennem hele coronatiden. Tusind tak for det og på gensyn.

 

'Nine Million Bicycles', 'The Closest Thing to Crazy' og 'If You Were a Sailboat' er blot nogle af de sange, der har gjort Katie Melua til et verdenskendt navn. Nu giver hun koncert i Musikkens Hus.

Katie Melua, der med elleve millioner solgte albums og 56 platin-plader, er én af Storbritanniens mest sælgende sangerinder, drager på en tour, der i 2020 bringer hende tilbage til Musikkens Hus. 

Hun har udgivet syv albums, der alle er strøget ind på Top-10. I år udkommer hun med en dobbelt cd, der blandt andet indeholder liveindspilninger med det 23-medlemmer store georgiske vokalensemble, Gori Women’s Choir, som hun gæstede Musikkens Hus med i 2016.

Hendes kraftfulde stemme, charmerende personlighed og fejlfri performance gør Melua til en efterspurgt artist rundt om på verdens musikscener.

Om Katie Melua

Den 35-årige sangerinde, der oprindeligt er fra Georgien, albumdebuterede i 2003, blot 19 år gammel. Hendes fyldige stemme og dragende sange er blevet hendes varemærke, siden hun første gang kunne opleves med ’The Closest Thing To Crazy’. Tre år senere var hun Englands bedst sælgende sangerinde. Debuten 'Call Off the Search' solgte næsten to millioner eksemplarer i England alene, mens hendes andet album 'Piece by Piece' (2005) gik fire gange platin.