28/ 10
2021
Intimsalen

Kl. 20:00

DKK. 275,- inkl. billetgebyr

Koncerten er stående

Varighed: Ca. 1 x 75 minutter

Hugo Helmig

Det seneste år har Hugo Helmig været højaktuel med både mini-albummet ’LULU VOL. 1’ samt sine hitsingler ’Sooner or Later’ og ’Champagne Problems’. Glæd dig til at opleve musikken live, når Hugo Helmigs Danmarksturné bringer den unge stjerne til Musikkens Hus i efteråret 2021.

Hugo Helmig er påbegyndt et nyt kapitel i sit liv. Det gjorde han blandt andet med mini-albummet ’LULU VOL. 1’, der viste en mere ærlig, mørk og skrøbelig sangskrivning end tidligere set. Og bedst da Hugo Helmig slikkede sårene oven på et stormfuldt 2019, fik han også en håndsrækning fra en uventet kant. Han modtog en mail fra Danmarks aktuelt største stjerne, Lukas Graham. I mailen lå skitsen til en ny sang, som Lukas syntes ville passe godt til Hugo.

”Jeg blev meget beæret over, at Lukas kontaktede mig. Jeg har fuldt ham, siden jeg som 13-årig så hans første koncert på Smukfest, og han er et af mine store musikalske forbilleder. Det var så vildt at være i studiet med ham, og vi klikkede heldigvis med det samme.”

På ’Sooner or Later’ vender Hugo Helmig tilbage til det guitardrevne popmusik, som han blev kendt for, da han entrerede musikscenen tilbage i 2017 med debutsinglen ’Please Don’t Lie’. Sammen med 'Wild' og 'Young Like' var det netop dét hit, som fik Hugo Helmig til at slå igennem både i Danmark og Tyskland.

Senest er det også blevet til hitsinglen ’Champagne Problems’.

Danmarksturnéen

Hugo Helmig skulle oprindeligt have været på Danmarksturné i starten af 2021, men grundet myndighedernes nedlukning af Danmark har Hugo Helmig valgt at flytte alle koncerterne til efteråret 2021.

I mellemtiden vil Hugo arbejde hårdt på sit nye album og se frem mod sommeren og efteråret:

”Det er helt vildt ærgerligt, at vi må flytte touren, men der er desværre intet, vi kan gøre. Nu flytter vi i stedet det hele til efteråret, så vi er sikre på, at vi kommer ud og spiller for jer alle. Og så er jeg i gang med at lave et album, der kommer til juni. Det håber jeg, at I vil glæde jer til, indtil vi ses ude på alle landets spillesteder!"

I Musikkens Hus glæder vi os til igen at opleve Hugo Helmig og hans band, når de d. 28. oktober gæster Aalborg.