25/ 04
2020
Intimsalen

Kl. 20:30

Koncerten er en del af Musikkens Beat

Lørdagsbillet: 295,-

Partout: 475,-

Varighed: Ca. 60 minutter

Go Go Berlin

De er kendt som et af de mest intense live-acts på den danske musikscene og har ustoppeligt turneret over hele verden. 25. april indtager Go Go Berlin Intimsalen i Musikkens Hus.

Vedr. coronavirus

Musikkens Hus følger myndighedernes anvisninger tæt og vil løbende lave de nødvendige justeringer på alle arrangementer. Medmindre andet står angivet her på siden, vil arrangementet som udgangspunkt blive afholdt efter planen.

Skulle der ske ændringer, vil alle billethavere naturligvis få direkte besked - også om mulighed for refundering. Vi vil i den forbindelse gerne takke for jeres enorme støtte og forståelse i denne helt ekstraordinære tid.

OM GO GO BERLIN

Det alternative indie-rockband blev dannet i 2010 og har siden udgivet tre album og en EP. Deres seneste ’O.C.E.A.N. Tour’ refererer til bandets anmelderroste album, der udkom i august 2019 med førstesinglen ’Here Comes the Darkness’.

”Vi sagde farvel til det gamle Go Go Berlin og begyndte at omtale os selv som Go Go Berlin 2.0. Det satte gang i kreativiteten, og vi gav os selv lov til at eksperimentere med nye lyde og idéer. Alt var lige pludselig tilladt,” fortæller bandet.

Med fire af albummets sange i højeste rotation på P4 og P6 samt playlistet i 15 lande er Go Go Berlin klar til at indtage de danske og udenlandske festivalscener i 2020. Første stop er i Musikkens Hus d. 25. april.

FLERE KONCERTER PÅ SAMME BILLET

Go Go Berlins koncert er en del af vores eksklusive festival Musikkens Beat, hvor du i to dage kan opleve Musikkens Hus på en helt ny måde. Glæd dig til at høre morgendagens stjerner, nye kunstneriske konstellationer og spændende artist talks – alt sammen på samme billet. Du kan også nyde drinks fra vores nye barmiljøer og lækker mad fra Musikkens Spisehus' prisvenlige food court.

Dagsbillet eller partout?
Med en lørdagsbillet til 295,- kan du udover Go Go Berlins koncert blandt andet opleve det nye band HUGORM med Simon Kvamm i front, soulfænomenet Calby, Dusin, Mags og anmelderdarlingen Freja Kirk.

Du kan også vælge en partoutbillet til 475,- og samtidig få adgang til fredagens koncerter. Her spiller blandt andre Steen Jørgensen + Katinka akkompagneret af strygeensemblet Who Killed Bambi, anmelderroste Ganger, den overlegne popduo Barselona, harpespillende Selma Judith, Soon, Angående Mig og Aalborgduoen Farveblind.

Er du studerende? Få 20 % studierabat ved henvendelse i Musikkens Hus' billetkontor.

Læs meget mere om Musikkens Beat og programmet her