24/ 04
2020
Klassisk Sal

Kl. 23:00

Koncerten er en del af Musikkens Beat

Fredagsbillet: 295,-

Partout: 475,-

Varighed: Ca. 60 minutter

Ganger

Med hitsinglen 'Olympisk' og debutalbummet 'Mørk' er Ganger hurtigt blevet et af Danmarks mest lovende og ambitiøse bands. 24. april kan de storladne symfonier opleves live i Musikkens Hus.

Tiltag mod coronavirus

Musikkens Hus følger myndighedernes anbefalinger. Da denne koncert og festival ikke overstiger 1.000 gæster, vil koncerterne blive afholdt som planlagt. Du kan læse vores generelle pressemeddelelse her.

Skulle et arrangement i Musikkens Hus blive aflyst, refunderes alle billetkøbere naturligvis. Der er således ingen økonomisk risiko forbundet med at booke billetter.

OM GANGER

”Er det lyden af dansk popmusik anno 2029?” spurgte Politikens anmelder, mens Soundvenue kaldte ’Mørk’ for ”et af de mest ambitiøse debutalbum […] i lang tid.” Singlen ’Olympisk’ har da også været én af de mest spillede dansksprogede sange på P6 Beat i 2019 og har herefter været i rotation på P3, hvor den også har udmærket sig som Ugens Uundgåelige.

Under overskriften “Jeg står og synger om min far, der har drukket sig ihjel, mens jeg vrikker med røven” er Ganger blevet portrætteret af Dagbladet Information, der med disse ord røber noget om, hvad vi kan forvente i Musikkens Hus: en dansabel og eksperimenterende popkoncert med et af Danmarks mest lovende og ambitiøse bands.

FLERE KONCERTER PÅ SAMME BILLET

Gangers koncert er en del af vores eksklusive festival Musikkens Beat, hvor du i to dage kan opleve Musikkens Hus på en helt ny måde. Glæd dig til at høre morgendagens stjerner, nye kunstneriske konstellationer og spændende artist talks – alt sammen på samme billet. Du kan også nyde drinks fra vores nye barmiljøer og lækker mad fra Musikkens Spisehus' prisvenlige food court.

Dagsbillet eller partout?
Med en fredagsbillet til 295,- kan du udover Gangers koncert blandt andet opleve Steen Jørgensen + Katinka akkompagneret af strygeensemblet Who Killed Bambi, den overlegne popduo Barselona, harpespillende Selma Judith, Soon, Angående Mig og Aalborgduoen Farveblind.

Du kan også vælge en partoutbillet til 475,- og samtidig få adgang til lørdagens koncerter. Her spiller blandt andre det nye band HUGORM med Simon Kvamm i front, indie-rock ensemblet Go Go Berlin, Calby, Dusin, Mags og anmelderdarlingen Freja Kirk.

Er du studerende? Få 20 % studierabat ved henvendelse i Musikkens Hus' billetkontor.

Læs meget mere om Musikkens Beat og programmet her