10/ 06
2020
Koncertsalen

Kl. 19:30

Fri entré

Billetter udleveres ved henvendelse i Musikkens Hus' billetkontor efter først til mølle-princippet

Varighed: Ca. 1x60 minutter

Fremtidens dirigent

Eirik Haukås Ødegård med solist Ninna Bugge Rasmussen // Arrangør: Aalborg Symfoniorkester

Vedr. coronavirus

Musikkens Hus og Aalborg Symfoniorkester følger myndighedernes anvisninger tæt og vil løbende lave de nødvendige justeringer på alle arrangementer. Medmindre andet står angivet her på siden, vil arrangementet som udgangspunkt blive afholdt efter planen.

Skulle der ske ændringer, vil alle billethavere naturligvis få direkte besked - også om mulighed for refundering. Vi vil i den forbindelse gerne takke for jeres enorme støtte og forståelse i denne helt ekstraordinære tid.

Om koncerten

Oplev dirigent fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Eirik Haukås Ødegård, der denne aften har sin debut som dirigent. 

Eirik er født i Norge og tog en bachelor- og mastergrad i direktion og slagtøj på Norges Musikhøjskole for derefter at studere på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium under Giordano Bellincampi.

Sammen med Aalborg Symfoniorkester fremfører han denne aften tre værker: Blumine, der oprindeligt blev skrevet som en sats i Mahlers 1. symfoni, men blev kasseret og først opført som et selvstændigt værk mange år senere. Berios sangcyklus Folkesang fra 1964, der er inddelt i elleve afsnit og baseret på folkemusik fra forskellige lande. Som afslutning på aftenen skal vi lytte til Sibelius’ berømte 3. symfoni skrevet i 1907.