25/ 04
2020
Foyer

Kl. 23:00

Koncerten er en del af Musikkens Beat

Lørdagsbillet: 295,-

Partout: 475,-

Varighed: Ca. 60 minutter

Freja Kirk

Hun er én af de få danske artister, der har modtaget seks stjerner for en udgivelse. 25. april kan Freja Kirk opleves live i Musikkens Hus med numre fra det album, som GAFFA kalder et af de stærkeste fra en dansk musiker i flere år.

Vedr. coronavirus

Musikkens Hus følger myndighedernes anvisninger tæt og vil løbende lave de nødvendige justeringer på alle arrangementer. Medmindre andet står angivet her på siden, vil arrangementet som udgangspunkt blive afholdt efter planen.

Skulle der ske ændringer, vil alle billethavere naturligvis få direkte besked - også om mulighed for refundering. Vi vil i den forbindelse gerne takke for jeres enorme støtte og forståelse i denne helt ekstraordinære tid.

OM FREJA KIRK

Hun er hverken en af drengene eller en af pigerne. Hverken den strømlinede popsangerinde eller den kantede outsider. Ikke en eksplosion af påtrængende selvtillid og heller ikke selvudslettende sky. For at fange Freja Kirk må man først og fremmest forstå det: Hver gang hun bliver forsøgt defineret, undviger hun. Hun eksisterer i et landskab uden klare svar, uden klare identitetsmarkører.

Det er en risiko, de færreste tør løbe, men for Kirk kan det ikke være anderledes. Og det skinner igennem på det anmelderroste album ’Pussyfied’, der drilsk skifter mellem hårde frigørelsesanthems og blide selveksaminerende ballader. ”Det er et album om at turde være sig selv. Et opråb om, at vi er gode nok,” fortæller Freja Kirk.

FLERE KONCERTER PÅ SAMME BILLET

Freja Kirks koncert er en del af vores eksklusive festival Musikkens Beat, hvor du i to dage kan opleve Musikkens Hus på en helt ny måde. Glæd dig til at høre morgendagens stjerner, nye kunstneriske konstellationer og spændende artist talks – alt sammen på samme billet. Du kan også nyde drinks fra vores nye barmiljøer og lækker mad fra Musikkens Spisehus' prisvenlige food court.

Dagsbillet eller partout?
Med en lørdagsbillet til 295,- kan du udover Freja Kirks koncert blandt andet opleve det nye band HUGORM med Simon Kvamm i front, indie-rock ensemblet Go Go Berlin, Dusin, Mags og soulfænomenet Calby.

Du kan også vælge en partoutbillet til 475,- og samtidig få adgang til fredagens koncerter. Her spiller blandt andre Steen Jørgensen + Katinka akkompagneret af strygeensemblet Who Killed Bambi, anmelderroste Ganger, den overlegne popduo Barselona, harpespillende Selma Judith, Soon, Angående Mig og Aalborgduoen Farveblind.

Er du studerende? Få 20 % studierabat ved henvendelse i Musikkens Hus' billetkontor.

Læs meget mere om festivalen og programmet her