nyhed
04/ 08
2018

Kl. 18:00

Fjordjazz

Giv sommeren ekstra swing med fjordjazz. Musikkens Hus inviterer til gratis jazzkoncerter med mulighed for social dining på Musikkens Plads

Lad os løsne slipset og slå håret ud. Fjordjazz er sommerstemning og social dining i en hyggelig atmosfære.

Om musikerne

Houe/Kwella er en klassisk swing-jazz duo, der spiller jazz, lige som den skal lyde. Duoen består af den uopslidelige guitarist Jens Christan Kwella og den milde kontrabassist Mads Houe, og sammen vil disse herrer skabe den helt perfekte stemning, der fører dig tilbage i tiden til engang, hvor sprudlende jazz lød på hver gadekrog.

Om menuen

Du kan løfte oplevelsen yderligere med en særlig fjordjazzmenu, der serveres som social dining.  Fjordjazz-menuen består af søkogte rejer, muslinger og grillet, spansk porchetta, og du skal booke bord i forvejen her

Menuen koster 248 kroner.

Sommer & Fjordjazz

Fire lørdage henover sommeren inviterer vi til Fjordjazz på Musikkens Plads.

Lørdag 14/7 fra 18-22 med Normann/Jensen Duo

Lørdag 21/7 fra 18 – 22 med Annemarie Jensen og Jens Fisker

Lørdag 28/7 fra 18 – 22 med Rasmus Sørensen og Uffe Markussen

Lørdag 4/8 fra 18 – 22 med Houe/Kwella Duo

Det bliver fire lørdage i absolut særklasse, og vi vil gøre vores bedste for at spille solen frem. Lykkedes det mod forventning ikke, så trækker vi ind i Musikkens Spisehus. Spisende gæster har naturligvis førsteret til pladserne.