få tilbage
21/ 03
2020
Koncertsalen

Kl. 20:00

Dkk. (1) 350,- (2) 300,- inkl. billetgebyr

En aften med Mads & Monopolet

Med over en million lyttere lørdag efter lørdag er Mads & Monopolet det mest populære radioprogram i Danmark. Mads Steffensen har sammen med Monopolet i over 15 år løst lytternes dilemmaer. Nu forlader de radiostudiet og rykker ind på scenen i Koncertsalen i Musikkens Hus.

Nærværet og den specielle lørdagsstemning breder sig fra scenen og giver en helt unik oplevelse for publikum, der overværer diskussionerne om hverdagens dilemmaer om alt fra engangsknald til bleskift, mens radiomikrofonerne er fjernet og den røde liveknap over hovedet på monopolet er slukket.

Showet handler om os allesammen og de dilemmaer, vi kan havne i. Og dem har vi - heldigvis - masser af. Mads & Monopolet tager blandt andet dilemmaer op, som publikum til aftenens show har sendt ind.

Som sædvanlig er Mads Steffensens Monopol ikke fedtet ind i nogle af dilemmaerne, ligesom de ikke har nogen aktier i dem. Til gengæld er monopol-deltagerne kendt for at sige deres uforbeholdne mening.

Det bliver en aldeles fremragende aften, når Monopolet knuser publikums dilemmaer på scenen i Musikkens Hus.

Hvis du sidder i salen og vil have dit dilemma diskuteret, så skriv til monopoletlive@dr.dk.

Bemærk – ingen radiosending/podcast fra showet.

 

<Macro: (,)>