25/ 04
2020
Foyer

Kl. 18:00

Koncerten er en del af Musikkens Beat

Lørdagsbillet: 295,-

Partout: 475,-

Varighed: Ca. 60 minutter

Dusin

Stjernerne regner ned over albumaktuelle Dusin, som du nu kan glæde dig til at opleve live i Musikkens Hus. 25. april går duoen på scenen med deres anmelderroste elektropop, som ifølge Gaffa kandiderer til årets stærkeste danske popalbum.

Vedr. coronavirus

Musikkens Hus følger myndighedernes anvisninger tæt og vil løbende lave de nødvendige justeringer på alle arrangementer. Medmindre andet står angivet her på siden, vil arrangementet som udgangspunkt blive afholdt efter planen.

Skulle der ske ændringer, vil alle billethavere naturligvis få direkte besked - også om mulighed for refundering. Vi vil i den forbindelse gerne takke for jeres enorme støtte og forståelse i denne helt ekstraordinære tid.

OM DUSIN

Siden 2017 har producer Mads Vadsager og sanger Jesper Norhstedt udgivet musik under navnet Dusin. Duoen fik tidlig succes med debutsinglen ’Frisk igen’ og har siden fulgt op med EP'en 'Halvtolv' og flere hitsingler.

I år udkom duoens længe ventede debutalbum, som har modtaget intet mindre end fem stjerner fra Gaffa, der sammenligner ’Ærlige Løgne’ med et langt, luftigt candyflosskram. ”Ikke fordi teksterne er lette og luftige, men fordi musikken er behagelig og tryg – uden at blive kedelig!”

Musikmediet slutter anmeldelsen med ordene: ”2020 er stadig ganske nyt, men hvis ikke de øvrige danske popmusikere rubber neglene, bliver Dusins Ærlige Løgne et af årets stærkeste, danske popalbum.”

FLERE KONCERTER PÅ SAMME BILLET

Dusins koncert er en del af vores eksklusive festival Musikkens Beat, hvor du i to dage kan opleve Musikkens Hus på en helt ny måde. Glæd dig til at høre morgendagens stjerner, nye kunstneriske konstellationer og spændende artist talks – alt sammen på samme billet. Du kan også nyde drinks fra vores nye barmiljøer og lækker mad fra Musikkens Spisehus' prisvenlige food court.

Dagsbillet eller partout?
Med en lørdagsbillet til 295,- kan du udover Dusins koncert blandt andet opleve det nye band HUGORM med Simon Kvamm i front, indie-rock ensemblet Go Go Berlin, Calby, Mags og anmelderdarlingen Freja Kirk.

Du kan også vælge en partoutbillet til 475,- og samtidig få adgang til fredagens koncerter. Her spiller blandt andre Steen Jørgensen + Katinka akkompagneret af strygeensemblet Who Killed Bambi, anmelderroste Ganger, den overlegne popduo Barselona, harpespillende Selma Judith, Soon, Angående Mig og Aalborgduoen Farveblind.

Er du studerende? Få 20 % studierabat ved henvendelse i Musikkens Hus' billetkontor.

Læs meget mere om Musikkens Beat og programmet her