nyhed
09/ 01
2020
Koncertsalen

Kl. 20:00

Dkk. (1) 375,- (2) 300,- inkl. billetgebyr

NB: Gavekort udstedt før 1. april 2016 kan ikke indløses online. Kontakt Billetkontoret på 60203000

DR Big Band & Curtis Stigers

Musikkens Hus byder traditionen tro det nye år velkommen i festligt selskab med DR Big Band og supercrooneren Curtis Stigers.

Vi fejrer nytåret 2020 med en musikalsk hyldest til heltene Frank Sinatra og Count Basie – og en perlerække af 1950’erne og 60’ernes allerstørste evergreens. Glæd dig til et strålende genhør med klassiske hits, Curtis’ lækre stemme og et DR Big Band i topform! 

Sammen med den amerikanske stjernecrooner Curtis Stigers genopliver DR Big Band ånden fra Frank Sinatras legendariske The Sands-koncerter og leverer et festfyrværkeri af 1950’erne og 60’ernes allerstørste evergreens.

I midten af 1960’erne slog Frank Sinatra og Count Basie & The Orchestra deres folder på The Sands Hotel and Casino i Las Vegas. Det resulterede blandt andet i liveudgivelsen Sinatra at the Sands, hvor den amerikanske crooner par excellence brillerer med uundværlige klassikere som Fly Me To The Moon og I’ve Got You Under My Skin. 

I Musikkens Hus er det fjerde år i træk, at DR Big Band binder butterflyen og lader champagnepropperne springe for at gøre Sinatra & co. kunsten efter. Igen i år har de en af vor tids største jazzsangere, Curtis Stigers, med på scenen, og i det selskab er publikum sikret den ultimative start på et nyt år i jazzens tegn. 

Om Curtis Stigers

Curtis Stigers har igennem en del år stået frem som en af de mest originale nulevende jazz-sangere. Med sin genkendelige stemme går han nye veje og udvider på den måde grænserne for konventionel jazz.

Det er Stigers' speciale at bringe forskellige genrer sammen, så de danner ny mening og ny lyd i hans fortolkninger. "Jeg vil gerne følge i fodsporene af mine helte. Det er, hvad Ella og Billie Holiday gjorde. Det er hvad Sinatra og Nat Cole gjorde. Det er endda, hvad Miles og Coltrane - og næste alle de store jazz-kunstnere - har gjort. De har taget deres generations populære sange og skabt noget nyt ud fra dem", siger Stigers.

Nogle af hans største hits er hans versioner af ’I Wonder Why’ og ’You're All That Matters To Me’, der har været på top-10 listerne i både England og USA.

Om DR Big Bandet DR Big Bandet har historisk haft international status som få danske ensembler, og den status vil bandet indtage igen – ambitionen er at blive det førende bigband i Europa og hele jazz-Danmarks flagskib.

Bandet har et overlegent musikalsk udtryk, hvad enten bandet er vært for jazzens helt store, internationale navne eller udvikler radikalt nyskabende projekter.  DRBB spiller for et begejstret publikum over hele landet, ligesom en del koncerter udsendes på P8 Jazz.

<Macro: (,)>