Dizzy Mizz Lizzy

Nedlukningen af landet har fået Dizzy Mizz Lizzy til at tænke kreativt. Musikkens Hus og trioen inviterer derfor på sid-ned rockkoncert i unikke rammer. Kom ind og få en helt særlig rockoplevelse i Nordjyllands smukkeste koncertsal, når et af Danmarks bedste bands opfører deres nyeste album ’Alter Echo’ i sin helhed.

Dizzy Mizz Lizzy MH 1920X870
Se spilletider
DKK 505
Afholdt

”Nød lærer nøgen kvinde at spinde” hedder det gamle mundheld, men betydningen er hverken slidt eller bedaget. I dag med corona-begrænsninger skal der tænkes anderledes, og det ved Dizzy Mizz Lizzy bedre end mange, så da det stod klart, at bandets arenaturné i foråret 2020 først blev skubbet til efteråret og siden til foråret 2022, blev der tænkt kreativt, og en plan B lå snart klar.

”Vi udgav vores nye album ’Alter Echo’ i marts under den første nedlukning og havde glædet os meget til at præsentere de nye sange for vores fans, men da det ikke kunne ske som planlagt, og da vi brænder for at komme ud at spille, har vi fundet på noget andet,” fortæller Tim Christensen.

”Vi prøver at få det bedste ud af situationen, og når nu publikum alligevel skal sidde ned, kan de lytte mere koncentreret. Derfor vil vi præsentere hele ’Alter Echo’ fra start til slut. Den slags har vi aldrig prøvet før, og Martin, Søren og jeg glæder os sindssygt meget,” siger Tim Christensen og tilføjer, at Dizzy Mizz Lizzy naturligvis også vil spille udvalgte højdepunkter fra bandets tidligere plader, hvor ikke mindst debuten fra 1994 har skrevet sig ind i den danske rockhistorie med kæmpehits som ’Waterline’ og ’Silverflame’.

Vi glæder os til at byde velkommen til denne unikke rockoplevelse i Koncertsalen, som naturligvis er Månedens Must Hear i juni måned.

Om Dizzy Mizz Lizzy
Dizzy Mizz Lizzy behøver efterhånden ikke megen introduktion, da bandet har dannet lydtæppe til flere generationers ungdom med deres unikke lyd og lyrik. Tim Christensen, Søren Friis og Martin Nielsen dannede det succesfulde rockband tilbage i 1988 og fyldte derfor 90’erne med gedigne rocklassikere.

En opløsning i 1998 og solokarriere for Tim Christensen satte dog ikke en stopper for fænomenet Dizzy Mizz Lizzy. I 2010 offentliggjorde de en succesfuld comeback turné, og få år senere var en permanent genetablering af gruppen en realitet – til mange fans store glæde.

Nyhedsbrev

Få musik og kultur direkte i indbakken.

Vi giver dig en forlomme og sørger for, at du får nyheder, konkurrencer, eksklusive presales og andet godt.

Det er uforpligtende at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde det igen.