udsolgt
20/ 01
2020
Koncertsalen

Kl. 19:00

DKK (1) 279,- inkl. gebyr.

NB: Du kan ikke bruge gavekort til Musikkens Hus, da Tikko er arrangør.

Den ultimative forbrydelse - drabet

Kurt Kragh og Ove Dahl er Danmarks mest erfarne og respekterede drabsefterforskere og har indgående kendskab til nogle af de mest gruopvækkende drabssager i Danmark. På denne aften deler Kragh og Dahl detaljer om sagerne, som du ikke havde mulighed for at læse i aviserne.

De syv motiver - unikt indblik i politiets efterforskningsmetoder

De to garvede drabsefterforskere fortæller om de syv motiver, der typisk ligger bag et drab - jalousi, begær, profit, magt, udstødelse, hævn eller fanatisme. De kommer i foredraget ind på konkrete og store landskendte sager som Amagermanden, Stewardesse-drabet og Sonay-drabet, der i tidens løb trak store overskrifter, og giver et helt unikt indblik i politiets efterforskningsmetoder. Foredraget gør dig også klogere på, hvorfor nogle mennesker vælger at begå den ultimative og frygtelige forbrydelse - at slå et andet menneske ihjel.

Kurt Kragh og Ove Dahl har været med til at opklare nogle af de mest opsigtsvækkende mord i Danmark og har siddet ansigt til ansigt med både mænd og kvinder, der har taget livet af andre mennesker.

Drabscheferne

Kurt Kragh har været i politiet i 37 år, heraf 27 år som kriminalkommisær og souschef i Rejseholdet. Her var Kurt primært efterforskningsleder af en række af de tungeste drabssager både i Danmark og uden for landets grænser.

Ove Dahl har været ansat 40 år i politikorpset, heraf de sidste otte år som drabschef ved Københavns Politi, hvor han også har været souschef og røverichef.

Både Kurt Kragh og Ove Dahl er kendte ansigter på TV og er forfattere til flere bøger om efterforskningsarbejde og de konkrete sager, de gennem tiden har arbejdet på.

Håber vi ses til en særdeles spændende aften i selskab med to af landets skarpeste drabsefterforskere.

Arrangør: Foredraget er arrangeret af TIKKO, der er en af landets største arrangører af foredrag med aktuelle, kendte og spændende personligheder fra ind- og udland. Billetterne sælges via TIKKOs eget billetsystem. Det er derfor ikke muligt at anvende gavekort udstedt af Musikkens Hus til dette arrangement. / Gavekort udstedt af Musikkens Hus kan kun anvendes til Musikkens Hus’ egne arrangementer.

Tikkos kundeservice kan kontaktes på tlf. 88 775 770

<Macro: (,)>