nyhed
13/ 09
2020
Intimsalen

Kl. 15:00

DKK. 225,- inkl. billetgebyr

Koncerten er siddende

Den Danske Strygekvartet

I 2019 præsenterede Musikkens Hus og Aalborg Kammermusikforening et nyt samarbejde i form af Musikkens Kammerklub. Første sæson var en bragende succes, og nu er vi klar med en ny sæson i vores kammerklubfællesskab. Den Danske Strygekvartet er første koncert.

Om koncerten

Deres evne til at fremføre velkendte klassikere er uovertruffen, og internationale priser og anerkendelse er regnet ned over ensemblet de seneste år, hvor Den Danske Strygekvartet har gæstet en lang række af det internationale musiklivs vigtigste koncertsale.

Allerede i 2004 spillede de første gang i Aalborg Kammermusikforening og dengang under navnet Den Unge Danske Strygekvartet. Siden har familiefædrene droppet adjektivet ”ung”, men den ungdommelige kraft, nysgerrighed, opdagerglæde og vitalitet i deres musik er usvækket. Nu er den blot suppleret med et enestående teknisk mesterskab og et sammenspil perfektioneret af mange års lykkeligt samarbejde og venskab.

Program

J.S. Bach: Kunst der Fuge. Contrapunktus 14
Anton Webern: Strygekvartet (1905)
J.S. Bach: Vor deinen Thron tret’ ich hiermit
Ludwig van Beethoven: Strygekvartet opus 18 nr. 3 i D dur
Henry Purcell: Chaconne
W.A. Mozart: Strygekvartet nr. 16 i Es dur

Medvirkende

Rune Tonsgaard Sørensen, violin
Frederik Øland, violin
Asbjørn Nørgaard, bratsch
Fredrik Sjölin, cello

Musikkens Kammerklub

Koncerten er en del af Musikkens Kammerklub. Meld dig ind i Musikkens Kammerklub, og få adgang til seks koncerter med 40% rabat. Det er dog ikke nødvendigt at være medlem for at købe billet til koncerten med Den Danske Strygekvartet.  

Læs mere her. 

Kammer Musik Logo Tekst Ny Copy