08/ 11
2020
Hele huset

Kl. 15:00

Der er fri entré, men vi anbefaler, at du reserverer en gratis plads til de største arrangementer i Koncertsalen.

Tilmeld dig Musikkens Hus' nyhedsbrev for at få besked, når der åbnes for pladsreservation.

Demokratiets Genklang

Demokratiets Genklang er en ny festival, hvor demokrati høres, ses og opleves. I to dage inviterer Musikkens Hus i Aalborg inden for til lærerige, spændende og unikke arrangementer, hvor du kan møde en række af Danmarks mest engagerede samfundsborgere.

Om Demokratiets Genklang

Over de to dage åbner vi alle døre, sale og scener for politikere, eksperter, græsrødder, kommentatorer, musikere, kunstnere og ikke mindst borgere. Der er fri entré ved Demokratiets Genklang, hvor alle får lejlighed til at høre en række nye vinkler på tidens største temaer – og selv give deres besyv med.

Fra start til slut vil der være et fyldt program på husets små og store scener, hvor du kan opleve og udfordre magthavere og eksperter i en række skiftende formater. Fra store debatter på hovedscenen i Koncertsalen til små intime talks i Speakers’ Corner på Øvre Foyer.

Idéen til Demokratiets Genklang kommer fra tv-mand, bladudgiver m.m. Clement Behrendt Kjersgaard, som også er både programansvarlig og ordstyrer for programmet i Koncertsalen. 

Reservér pladser

Der er gratis adgang til alle arrangementer ved Demokratiets Genklang. Dog vil der være et begrænset antal pladser ved de forskellige scener. 

For at sikre dig den bedste oplevelse vil det være muligt at reservere plads til de største foredrag og debatter i Koncertsalen. Denne mulighed åbner vi op for her på siden, når vi senere præsenterer programmet, som bl.a. tæller professor Svend Brinkmann, journalist Noa Redington og professor Vincent Hendricks.

Vil du være blandt de første, der får besked? Så tilmeld dig Musikkens Hus’ nyhedsbrev.