29/ 03
2020
Hele huset

Kl. 15:00

Der er fri entré, men vi anbefaler, at du reserverer en gratis plads til de større arrangementer i Koncertsalen.

Se programmet, og reservér plads længere nede på siden.

Demokratiets Genklang

Demokratiets Genklang er en ny festival, hvor demokrati høres, ses og opleves. I to dage inviterer Musikkens Hus i Aalborg inden for til lærerige, spændende og unikke arrangementer, hvor du kan møde en række af Danmarks mest engagerede samfundsborgere.

Over de to dage åbner vi alle døre, sale og scener for politikere, eksperter, græsrødder, kommentatorer, musikere, kunstnere og ikke mindst borgere. Der er fri entré ved Demokratiets Genklang, hvor alle får lejlighed til at høre en række nye vinkler på tidens største temaer – og selv give deres besyv med.

Fra start til slut vil der være et fyldt program på husets små og store scener, hvor du kan opleve og udfordre magthavere og eksperter i en række skiftende formater. Fra store debatter på hovedscenen i Koncertsalen til små intime talks i Speakers’ Corner på Øvre Foyer.

Idéen til Demokratiets Genklang kommer fra tv-mand, bladudgiver m.m. Clement Behrendt Kjersgaard, som også er både programansvarlig og ordstyrer for programmet i Koncertsalen. 

Reservér pladser

Der er gratis adgang til alle arrangementer ved Demokratiets Genklang. Dog vil der være et begrænset antal pladser ved de forskellige scener. 

For at sikre dig den bedste oplevelse har vi gjort det muligt at reservere plads til de største debatter i Koncertsalen. For at reservere din gratis plads kan du klikke dig ind på de arrangementer nedenfor, som du gerne vil opleve, eller henvende dig i Musikkens Hus’ billetkontor. 

Program i Koncertsalen

Søndag den 29. marts

Kl. 15.00-16.30: Hvem truer demokratiet? Paneldebat med læge og forfatter Imran Rashid, professor Vincent F. Hendricks, politiker Christina Egelund og chefredaktør Lisbeth Knudsen - Reservér plads
Kl. 17.00-18.30: Hvad skal Danmark i verden? Paneldebat med professor Mikkel Vedby Rasmussen, fhv. forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen, forsvarsordfører Eva Flyvholm samt Afghanistan-veteraner Niels Jespersen og Mads Silberg - Reservér plads
Kl. 19.30-22.00: De lange linjer - Danmark 2000-2020. De sidste 20 års Danmarkshistorie ifølge chefredaktør Bo Lidegaard, kommentator Mikkel Andersson, forfatter Birgithe Kosovic og aktivist Emma Holten - Reservér plads

Program på Øvre Foyer

Søndag den 29. marts 

Kl. 13.00-14.45: Panel: Kunsten og magten
Kl. 16.30-17.00: Claus Hjort Frederiksen:
Spørgsmål og svar med den fhv. finans- og forsvarsminister - Læs mere
Kl. 18.30-19.30: Mikkel Vedby Rasmussen - fremtiden for Vesten: Foredrag fulgt af spørgsmål og svar - Læs mere
Kl. 22.15-23.15: Late night med Clement: En række af gæsterne samles til dagens sidste arrangement, bl.a. Birgithe Kosovic og Emma Holten

Det øvrige program offentliggøres løbende.

Se programmet for mandag den 30. marts her