17/ 04
2018
Koncertsalen

Kl. 19:30

Dkk. (1) 200,- inkl. gebyr

NB: Gavekort udstedt før 1. april 2016 kan ikke indløses online. Kontakt Billetkontoret på 60203000

Iveta Apkalna & David Orlowsky Trio

Musikkens Hus inviterer indenfor til bryllupskoncert. Stjerneorganist Iveta Apkalna og den internationalt anerkendte David Orlowsky Trio fremfører “Wedding” som orgel- og klezmermusik, der har en lang tradition bag sig som bryllupsmusik.

Publikum kan glæde sig til en unik koncert med musikere i verdensklasse, som på smukkeste vis blander to vidt forskellige musikalske verdener og rødder. Der vil både være værker for trioen og orgelet, der sammen når usete højder, lige som publikum kan glæde sig til solooptrædener.

Iveta Apkalna

Hun er kendt for sin utrolige spilleteknik og dybe musikalitet, og så har hun en personlighed og charme, som er svær at modstå. Det har i dén grad været Iveta Apkalnas mission at bringe orgelet ind i koncertsalene, og lige siden hun gav koncert med Berlinerfilharmonikerne, dirigeret af Claudio Abbado, har hun spillet i prestigefulde koncerthuse verden over. Siden åbningen i år af Hamborgs nye vartegn Elbphilharmonie, har Iveta Apkalna været ansat som organist.

David Orlowsky Trio

De er en af verdens mest succesfulde og innovative ensembler. Deres unikke stil er en blanding af klassisk, klezmer, pop, jazz og mellemøstlig musik og de har navngivet deres egne kompositioner “verdens kammermusik”. De har tiltrukket massevis af koncertgæster i både Carnegie Hall, New York, Berliner Philharmoniker og Concertgebouw Amsterdam. I 2015 modtog de deres tredje ECHO-Klassik award for albummet Klezmer Kings fra 2014.

Medvirkende

Iveta Apkalna, organist
David Orlowsky, klarinet
Jens-Uwe Popp, guitar
Florian Dohrmann, dobbelt bas