Kl. 20:00
DKK 225,- inkl. billetgebyr
Unummererede siddepladser
Varighed: Ca. 2x45 minutter
Det er med stor beklagelse, vi må meddele, at koncerten med Claire Martin desværre må aflyses. Det sker som følge af myndighedernes forlængede restriktioner.
Alle billethavere er blevet kontakte direkte på mail med information om refundering.
Vi beklager den skuffelse, som aflysningen måtte medføre, men det vigtigste er naturligvis, at vi lytter til myndighederne og passer godt på hinanden.
Du kan også læse mere om ændringer i forbindelse med COVID-19 her.
Tusind tak for din forståelse og på gensyn.
Som en konsekvens af myndighedernes forlængede restriktioner er Vinterjazz 2021 også aflyst.
Festivalleder Kenneth Hansen fortæller følgende om aflysningen: “Vinterjazz er normalt startskud for spillestedernes livesæson i hele landet, så aflysningen gør ekstra ondt på dem. Men mest af alt er det en katastrofe for de danske jazzmusikere, som stadig har sidste års aflysning af Copenhagen Jazz Festival siddende i kroppen.”
Du kan læse mere her.
Denne gang præsenterer hun os for et nyt band, som hun har brugt på et af hendes seneste indspilninger, nemlig albummet Bumpin, der en hyldest til jazzikonet og stilskaberen Wes Montgomery.
Der brænder en særlig ild i Claire Martin. En stærk vilje til at få musikken ud til publikum. Hun er kendt som en fantastisk performer der ikke forlader sit publikum før alle har fået hvad de kom for. En uforglemmelig koncert.
På trods af et utal af priser, heftig koncert- og turnéaktivitet over det meste af verden, samt mere end 20 udgivelser på CV’et, er Claire Martin ikke damen der sætter farten ned.
De seneste to år har hun udgivet yderligere tre anmelderroste udgivelser: ”Bumpin” (2019), ”Believin’ it” (2019) samt ”Songs and Stories” (2020). Det vidner om at Claire Martin holder sin plads på toppen som en af Europas bedste jazzvokalister.
i 2011 modtog hun den prestigefyldte OBE - Order of the British Empire, vores ækvivalent til Dannebrogordenen. Titlen blev hende givet for hendes årelange bidrag og services til Jazzmusikken.
Vinterjazz er en landsdækkende musikfestival, som har eksisteret siden 2001 og foregår hvert år i februar. Festivalen strækker sig over tre uger og rummer mere end 600 koncerter, fordelt på mere end 130 spillesteder og arrangører fra København til Aalborg.
I Musikkens Hus er vi stolte over at præsentere tre koncerter som er en del af VinterJazz 2021:
Læs mere om VinterJazz 2021 her.