12/ 01
2018
Koncertsalen

Kl. 19:30

Dkk. 250,- inkl. gebyr

NB: Gavekort udstedt før 1. april 2016 kan ikke indløses online. Kontakt Billetkontoret på 60203000

Aura

Den albumaktuelle sangerinde og sangskriver Aura gæster Musikkens Hus, når hun i begyndelsen af 2018 drager ud på sin største danske turné i mere end seks år.

Hun deltog i 2017-udgaven af ”Toppen af Poppen” på TV2 og er netop nu aktuel med sit længe ventede tredje album ”Can’t Steal the Music”. Aura kalder albummet for sit hidtil mest personlige:

”Sangene på mit 3. album er som en kanalisering af en masse ting, jeg har oplevet og overlevet, og som er vigtige for mig at udtrykke. ”Can't Steal the Music” er et album, hvor musikken både bærer præg af det dybe væsen, som bor i mig og samtidig reflekterer min unge alder og min glæde ved gode popsange”, siger Aura.

Albummet er blevet til i både Danmark, Nepal og Storbritannien. ”Det er et album, som har en gammel sjæl i en ung krop. Og det er sange, der er skrevet, da jeg efter en forlist kærlighedshistorie skulle samle mig selv op og finde fodfæste i tilværelsen igen. For mig er ”Can’t Steal the Music” en personlig sejr”.

Aura har skrevet og sunget sine egne sange, siden hun var barn. Hun har tidligere hittet stort med numre som ”I Will Love You Monday” og ”Geronimo”, ”Song for Sophie” og ”Friends” i Danmark, og resten af Europa b.la. Tyskland, hvor hun som den første dansker nogensinde har ligget nr. 1 på hitlisterne med to udgivelser.

Hun albumdebuterede med ”Columbine” i 2008. For det album modtog hun en Danish Music Award for årets bedste popudgivelse.  I 2011 udkom hendes andet album ”Before the Dinosaurs”, og året efter blev hun ”Årets kvindelige kunstner” ved Danish Music Awards. I tillæg modtog hun i 2012 prisen for ”Årets danske hit” for ”Geronimo” ved Danish Music Awards i 2012.

I de eksistentielt vedkommende og iørefaldende numre på ”Can't Steal the Music” høres en Aura, hvis store og naturligt varme vokal står stærkere end nogensinde før.

Med hendes mest ambitiøse, ærlige og personlige album ude og en deltagelse i måske den stærkeste sæson af Toppen Af Poppen, står Aura stærkere end nogensinde. Derfor er det også med en god portion selvtillid at hun offentliggør sin største danske turné i mere end 6 år, som løber over januar og februar 2018. 15 udvalgte steder, som dækker hele landet fra nord til syd og fra vest til øst.