få tilbage
26/ 09
2020
Koncertsalen

Kl. 20:00

Dkk. 235,- inkl. billetgebyr

Varighed: Ca. 1x75 minutter

Annika Aakjær

Glæd dig til at opleve den humoristiske Aalborgpige med den store stemme, når Annika Aakjær vender tilbage til Musikkens Hus med helt nye sange og historier.

Om koncerten

Annika Aakjær gjorde sig positivt bemærket i ’Toppen af Poppen 2018’, men hun har altid haft en særegen evne til at bevæge publikum med sin stemme og sine tekster, og ikke mindst at få folk til at grine af de vittige betragtninger fra sit liv.

Det oplevede danskerne ved Zulu Comedy Galla 2019, hvor Annika, med en anekdote og medfølgende sang om at have menstruation, tog alle med storm. For første gang nogensinde fik en optrædende stående applaus ved et Zulu Comedy Galla, og på TV 2 Zulus Facebook-side er klippet indtil videre blevet set over 3,4 millioner gange.

Når den værste vinter er forbi, fylder Annika Aakjær turbussen med instrumenter, benzin og gode mennesker, tager nye sange og historier under armen og besøger Musikkens Hus igen. Efter en mere indadvendt efterårsturné, er hun frisk på at gå ud i foråret med lidt større armbevægelser og præsentere en masse nye sange og dem af de gamle, hun selv bedst kan lide. 

Så det bliver uden tvivl en forrygende koncert, når den rødhårede og humoristiske eksil-aalborgenser endnu en gang vender hjem til det nordjyske.