afventer
17/ 04
2021
Koncertsalen

Kl. 20:00

DKK 355,- inkl. billetgebyr

Varighed: ca. 1x75 minutter

Du bedes booke plads i en zone efter eget valg. Senest 7 dage før arrangementet vil du pr. mail modtage billetten med din eksakte række og pladsnummer.

Anne Linnet

For første gang nogensinde vil den danske sanger og komponist stille skarpt på sine populære plader med musik til Tove Ditlevsen, når hun besøger Musikkens Hus i foråret 2021.

AFHOLDES IKKE DENNE DATO 

Som følge af genåbningsplanen må Musikkens Hus holde lukket til og med d. 5. maj. Herefter glæder vi os meget til at slå dørene op for jer alle igen!

Desværre betyder det også, at dette arrangement ikke kan afholdes på den planlagte dato. Vi er netop nu ved at undersøge, om arrangementet udsættes eller aflyses, og alle billethavere vil hurtigst muligt modtage direkte besked via mail. 

Vi beklager den skuffelse, som vores midlertidige lukning medfører, men det vigtigste er naturligvis, at vi lytter til myndighederne og passer godt på hinanden. 

Du kan læse mere om ændringer i forbindelse med COVID-19 her

Tusind tak for din forståelse og på gensyn inden længe.

Om koncerten

Næppe var hun kommet hjem fra forårets og sommerens triumfturné med Sanne og Lis i 2020, hvor hun spillede for flere hundrede tusind danskere, før Anne Linnet blev klar med en ny godbid til sit store og trofaste publikum. Dog blev 'Kvindesind'-turnéen udskudt, som så mange andre musikalske oplevelser i 2020, men til foråret 2021 drager hun endelig ud for at spille sangene fra sine to Tove Ditlevsen plader, ‘Kvindesind’ fra 1978 og ‘Barndommens Gade’ fra 1986.  

“Jeg har ikke tidligere spillet koncerter med fokus på de to plader, så jeg glæder mig meget til at genbesøge sangene, som jeg skrev, da jeg var ganske ung i 1970’erne,” fortæller Anne Linnet. 

Udover sangene fra de to plader vil Anne Linnet ikke udelukke, at hun også vil forkæle publikum med nogle særligt udvalgte numre fra sit store og imponerende katalog af sange fra mere end 45 år i dansk musik.

Vi glæder os til, at Anne Linnet endnu en gang besøger Nordjyllands smukkeste koncertsal. Den danske sanger vil have sit band i ryggen på denne smukke aften, der bliver ovejende akustisk.

Særligt om billetsalg

Til dette arrangement bedes du booke plads i en zone efter eget valg. Senest 7 dage før arrangementet vil du pr. mail modtage billetten med din eksakte række og pladsnummer. Booker du flere pladser på samme ordre, vil billetterne naturligvis være placeret ved siden af hinanden.

På denne måde kan vi sikre størst mulig afstand mellem gæsterne i salen og dermed en god og tryg oplevelse for alle. Ved alle arrangementer følger vi myndighedernes aktuelle retningslinjer, og som billethaver vil du modtage en mail med praktisk information, inden du møder op i Musikkens Hus.

Der er nemlig ikke noget, som er vigtigere for os, end at alle vores gæster får en god og tryg oplevelse i huset.