13/ 01
2020
Intimsalen

Kl. 19:00

DKK (1) 334,- (2) 284, inkl. gebyr.

NB: Du kan ikke bruge gavekort til Musikkens Hus, da Tikko er arrangør.

Hvor svært kan det være?

Hvorfor skal mænd altid - lige inden gæsterne kommer - rydde op i garagen eller klippe hækken? Hvorfor kan du altid få kvinder til at arbejde gratis? Hvorfor skal du aldrig spørge en mand om noget, mens han skruer en pære i loftet? Hvorfor føler hun, de taler forbi hinanden, når han synes, samarbejdet fungerer strygende?

Det lyder en smule stereotypt, og måske er spørgsmålene sat lidt på spidsen. Men mon ikke de fleste - både kvinder og mænd - kan komme i tanke om situationer, hvor påstandene stemmer overens med virkeligheden? Hjernen har bestemt en del af ansvaret for, at kvinder og mænd kan drive hinanden til vanvid - på jobbet såvel som i familielivet. I dette underholdende og tankevækkende foredrag fortæller lektor i psykologi Ann E. Knudsen, hvordan vi med udgangspunkt i neurovidenskab kan forklare forskellen på mænd og kvinder.

Mænd er fra Mars og kvinder er fra Venus - kliché eller fakta?

Vi kan ikke love, at du ikke bliver en smule provokeret, når Ann E. Knudsen kortlægger forskellene i kvindehjerner og mandehjerner. Til gengæld vil vi gerne garantere, at lattermusklerne bliver motioneret, og at du vil nikke genkendende til flere af Anns pointer. Du får også svar på, hvordan kvinder og mænd på bedst mulig måde supplerer hinanden, og hvordan vi udnytter hjerneforskellene i samarbejdet mellem kønnene - både i hjemmet og på arbejdspladsen.

Ann E. Knudsen

Med en baggrund som cand.mag. i dansk og psykologi har Ann specialiseret sig i kombinationen af neuropsykologi og hjerneforskning. Ann har skrevet en lang række bøger og holdt massevis af foredrag om hjernens udvikling og funktion. Derudover kender du måske Ann fra forskellige TV- og radioprogrammer, hvor hun jævnligt medvirker som ekspert.

Invitér din kæreste, ægtefælle eller kollega af modsatte køn med til en aften med masser af gode grin - vi glæder os til at se jer! 

Arrangør: Foredraget er arrangeret af TIKKO, der er en af landets største arrangører af foredrag med aktuelle, kendte og spændende personligheder fra ind- og udland. Billetterne sælges via TIKKOs eget billetsystem. Det er derfor ikke muligt at anvende gavekort udstedt af Musikkens Hus til dette arrangement. / Gavekort udstedt af Musikkens Hus kan kun anvendes til Musikkens Hus’ egne arrangementer.

Tikkos kundeservice kan kontaktes på tlf. 88 775 770

<Macro: (,)>