03/ 12
2020
Koncertsalen

Kl. 19:00

Dkk. (1) 505,- (2) 425,- (3) 390,- inkl. billetgebyr

Varighed: Ca. 2 timer inkl. pause

Alene Hjemme in Concert

For mange af os er det først rigtig jul, når filmen Alene Hjemme kører i flimmerkassen, og vi traditionen tro er blevet genforenet med den opfindsomme og modige dreng Kevin, der tager kampen op mod de uheldige indbrudstyve Harry og Marv. Nu kan du tage hele familien med i Musikkens Hus og opleve filmen på en anderledes og storslået måde. Her viser vi nemlig Alene Hjemme på et stort biograflærred, mens Aalborg Symfoniorkester under ledelse af Jessica Cottis fremfører filmens fantastiske musik af John Williams live fra scenen.

Tag trygt i Musikkens Hus

Ved alle arrangementer følger vi myndighedernes aktuelle retningslinjer, og som billethaver vil du modtage en mail med praktisk information, inden du møder op i Musikkens Hus.

Der er nemlig ikke noget, som er vigtigere for os, end at alle vores gæster får en god og tryg oplevelse i huset.

Skulle det ske, at arrangementet må udsættes, ændres eller i yderste konsekvens aflyses, kan du naturligvis få dine billetter refunderet. Læs mere her.

Om filmkoncerten

”KEVIN!!!!” Vi husker alle historien om Familien McCallister, der tager på juleferie til Paris, og glemmer sønnen Kevin hjemme i Chicago.

I 2014 var Musikkens Hus de første i Europa til at vise den nostalgiske film med live symfoniorkester. Nu kan vi sammen endnu en gang læne os tilbage i Koncertsalens røde stole og lad os underholde til denne juleklassiker samtidig med, at vi fejrer, filmens 30-års jubilæum.   

Alene Hjemme ramte første gang biograferne i november 1990. Siden er historien med Macaulay Culkin i hovedrollen blevet én af de mest elskede julefilm med millioner af fans verden over.

Tag familien med til julehygge og masser af sjov og ballade med Kevin, de uduelige indbrudstyve og resten af familien McCallister. Der er garanti for julestemning og højt humør.