udsat
20/ 03
2020
Intimsalen

Kl. 20:00

DKK. 300,- inkl. billetgebyr

Varighed: Ca. 2x40 minutter

Unummererede siddepladser

Teitur

Den færøsk fødte sanger og sangskriver har for alvor rørt danskerne med sit musikalske univers i TV 2’s populære musikprogram ’Toppen af Poppen’. Nu gæster han endnu en gang Musikkens Hus i forbindelse med sin forårstour 2020.

Flyttet grundet coronavirus

Som følge af situationen med COVID-19 aflyser eller flytter vi alle arrangementer i Musikkens Hus til og med (foreløbigt) 27. marts.

Koncerten med Teitur er flyttet til 4. september, og alle billethavere har fået direkte besked på mail.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Musikkens Hus på info@musikkenshus.dk. Vi løber ekstra stærkt i disse dage, men svarer så hurtigt, som vi overhovedet kan.

Tak for din forståelse.

Om koncerten

Teitur Lassen er ved at være en erfaren herre på den nordiske musikscene. Med to Danske Grammy, over 1000 koncerter og otte studiealbums i bagagen har Teitur bevist sit talent for at fange lytteren i et intenst og forførende greb. Teitur har flere gange varmet op for singer-songwriter John Mayer, som tidligere har udtalt, at Teiturs debutalbum fra 2003 ’Poetry & Aeroplanes’ var ét af de bedste album i mange år.

Gennem tiden er Teiturs kunstneriske ambitionsniveau steget, og senest har han udgivet albummet 'I Want To Be Kind', som han var på tour med i foråret 2019. Her havde han både flygel, akustisk guitar, violin og en synthesizer med på scenen. Nu drager den dansk-færøske musiker til foråret 2020 endnu engang afsted med sin ’Home’-tour.

"Til forårskoncerterne spiller jeg en del sange fra ’I Want To Be Kind’, samt helt nye numre og selvfølgelig også publikumsfavoritter. Jeg har fået multiinstrumentalisten Gustaf Ljunggren til at komme at spille sammen med mig. Det bliver magisk” udtaler Teitur.

Gå ikke glip af en, med garanti, smuk og bevægende oplevelse, når Teitur går på scenen i Musikkens Hus.