udsolgt
19/ 12
2016
Øvre Foyer

Kl. 19:30

DKK 90,- inkl. billetgebyr

NB: Gavekort udstedt før 1. april 2016 kan ikke indløses online. Kontakt Billet-kontoret på 60203000 for at indløse gavekortet.

Julekoncert med Klarup Pigekor

Syng julen ind med Klarup Pigekor

Der bliver rig mulighed for både at lade sig indhylle i klokkeklare pigestemmer og for selv at synge med, når Klarup Pigekor synger julen ind i Musikkens Hus. 

Pigekoret optræder med en række af julens mest kendte og elskede sange, men der vil også være plads til nye og måske ukendte toner. Dog lover vi, at det alt sammen bliver inden for den store og skønne kategori, der hedder julemusik.

Koret ledes af Christina Kjærulff, og Bettina Slot Christensen sidder ved flygelet.

Om Klarup Pigekor

Koret har eksisteret i godt 30 år og har siden grundlæggelsen i 1980 arbejdet på et højt musikalsk niveau. Koret består i dag af omkring 30 piger i alderen 14-25 år, der elsker at synge. Korets ideal og kendetegn er den rene nordiske korklang formidlet via et alsidigt repertoire. 

Klarup Pigekor synger jævnligt ved vidt forskellige lejligheder lige fra store kirkekoncerter til optræden for H.M. Dronning Margrete til koncerter med Aalborg Symfoniorkester og koret rejser desuden på koncertturne hvert andet år. Det høje aktivitetsniveau er medvirkende til at bevare korets høje musikalske standard. 

Medvirkende

Christina Kjærulff, dirigent
Bettina Slot Christensen, piano
Klarup Pigekor

Bemærk: Ingen teleslynge