Kommunal nedlukning

Information til nordjyske billethavere

Vi har også set pressemødet, som til og med 3. december får konsekvenser for kommunerne Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev, Jammerbugt, Thisted, Vesthimmerland og Læsø.

Bor du i én af disse kommuner, og har du i perioden billetter til et arrangement i Musikkens Hus, tilbyder vi naturligvis at refundere dine billetter.

Refundering af billetter

For refundering bedes du senest 8 dage inden arrangementet henvende dig på info@musikkenshus.dk. Skriv gerne "refundering" fulgt af arrangementets titel i mailens emnefelt. Oplys desuden dit ordrenummer, reg.nr. og kontonummer.

Vi gør venligst opmærksom på, at refunderinger i denne ekstraordinære tid kan tage op til 2 måneder, samt at Ticketmaster desværre ikke kan refundere deres billetgebyr.

Arrangementer med eksterne arrangører

Har du inden 4. december billetter til et arrangement i huset, som ikke arrangeres af Musikkens Hus eller Aalborg Symfoniorkester, må vi bede dig kontakte den givne arrangør med eventuelle spørgsmål.

Tak for din forståelse

De skærpede kommunale restriktioner berører også personale i Musikkens Hus, hvorfor vi anmoder om forståelse.

Tusind tak for det – og på gensyn i Musikkens Hus, hvor vi glæder os meget til snart at se dig igen.