Klassisk Rundvisning

Den Klassiske rundvisning er til dig, der gerne vil se og opleve, hvad der foregår bag scenen i et stort koncerthus som Musikkens Hus og samtidig høre de bedste historier om det nye byggeri.

Klassisk Rundvisning 

På den klassiske rundvisning kommer du rundt til de mest interessante dele af Musikkens Hus. Du kan bl.a. glæde dig til at se husets koncertsale, den smukke foyer med udsigt over Limfjorden samt backstage-områderne, hvor sceneteknikere og kunstnere befinder sig før og efter koncerten. En engageret rundviser viser huset frem og fortæller samtidig i lette overskrifter om Musikkens Hus’ historie, arkitektur og livet bag kulissen. Du vil få en masse sjov viden: Vidste du f.eks. at de mange amøber, der pryder væggene i Koncertsalen, er limet på ved håndkraft? Det kan du blive klogere på ved at deltage i den klassiske rundvisning.

Varighed: 1. time, 15. minutter. 

Booking

Privatpersoner: Du kan købe plads i en offentlig gruppe (maks 25 personer) ved at klikke på nedenstående link. Rundvisningerne vil typisk foregå lørdag og søndag. Børn skal være ifølge med én voksen over 18 år.
Ved mindre end 10 tilmeldte tages der forbehold for evt. flytning eller annullering af rundvisning, dog bestræber vi os på at gennemføre alle rundvisninger. 

Priser for enkeltpersoner: 
Voksne fra 16 år: 100 kr. inkl. billetgebyr.
Børn fra 4-15 år: 70 kr. inkl. billetgebyr.

Book din rundvisning her