få tilbage
12/ 06
2017
Koncertsalen
Symfoniske koncerter

Kl. 19:30

DKK (1) 600,- (2) 500,- (3) 400,- (4) 300,- inkl. gebyr

NB: Gavekort udstedt før 1. april 2016 kan ikke indløses online. Kontakt Billetkontoret på 60203000

London Symphony Orchestra

Oplev det legendariske symfoniorkester fra London, når de fremfører Nielsens symfoni nr. 5 og Brahms’ klaverkoncert nr. 2.

Nu gæster det verdensberømte orkester Musikkens Hus med et flot program og en hyldest til Carl Nielsen, idet de fremfører Nielsens symfoni nr. 5 og Brahms’ klaverkoncert nr. 2. 

"You have no idea how great the London Symphony Orchestra can sound in a great concert hall" – Sir Simon Rattle

Glæd dig til at opleve orkestrets virtuositet i Koncertsalen i Musikkens Hus i Aalborg. 

Om London Symphony Orchestra

Orkestret har eksisteret siden 1904 og blev dengang grundlagt af nogle af Londons fineste musikere. Fra sin spæde start har orkestret altid været ejet af musikerne selv som et selvejende musikalsk fællesprojekt bygget på kunstnerisk ejerskab og partnerskab. På denne måde sætter orkestrets 95 musikere altid musikken i centrum.

London Symphony Orchestra har været husorkester i The Barbican, siden det åbnede i 1982. Her giver orkestret årligt 70 symfoniske koncerter, og de spiller samme antal koncerter på tour rundt om i verden. Herudover giver de en række koncerter og workshops i uddannelsessammenhænge.

Til september 2017 tiltræder Sir Simon Rattle stillingen som musikchef for orkestret, og han har ved flere lejligheder fremhævet orkestrets mesterlighed: 

"It is a responsive and intelligent Orchestra, with an attitude of total commitment in all that it does. This is guided by a desire to always be the best it can possibly be and to give the highest quality performances no matter what the performance setting." – Sir Simon Rattle 

Om Michael Tilson Thomas

Michael Tilson Thomas var 1. gæstedirigent for London Symphony Orchestra i perioden 1988-1995, og fortsætter i et tæt samarbejde med ensemblet som æresdirigent. Udover at være æresdirigent for London Symphony Orchestra, så er Tilson Thomas også musikchef for the San Francisco Symphony samt grundlægger af og kreativ direktør for The New World Symphony. 

Michael Tilson Thomas har vundet elleve grammyer for sine indspilninger, er kåret som Musical America’s Musician of the Year, Conductor of the Year og er af Frankrig udpeget Chevalier dans l’ordre des Arts et des Lettres. 

Om Yuja Wang

New York Times har udråbt hende til “one of the best young pianists around”, og Sydney Morning Herald roser hendes “blistering technique”.

Yuja Wang fra Beijing sad første gang ved klaveret som 6-årig. Hun viste hurtigt potentiale og udviklede sit talent på Beijing’s Central Conservatory of Music. Wang blev som den yngste nogensinde optaget på Mount Royal Conservatory i Canada. 

Hun opnåede tidligt anerkendelse for sit lysende talent. I 2001 blev hun udpeget Steinway Artist, og året efter blev hun tilbudt en plads på det prestigefyldte Curtis Institute of Music i Philadelphia i USA, hvorfra hun dimitterede i 2008.

"Hers is a nonchalant, brilliant keyboard virtuosity that would have made both Prokofiev (who was a great pianist) and even the fabled Horowitz jealous." – Los Angeles Times

Program

Brahms: Piano Concerto No 2
Nielsen: Symphony No 5

Medvirkende

Michael Tilson Thomas, dirigent
Yuja Wang, piano
London Symphony Orchestra