01/ 04
2017
Intimsalen

Kl. 20:00

DKK 150,- inkl. gebyr

NB: Gavekort udstedt før 1. april 2016 kan ikke indløses online. Kontakt Billetkontoret på 60203000

Lord Siva

Den melankolske Aalborgrapper Lord Siva er et af den danske musikscenes hotteste upcoming navne. Til foråret vender han hjem for at give koncert i Musikkens Hus.

Lord Siva cruiser musikalsk afsted i et tilbagelænet 90’er R&B-univers med tung bas, og hans vokal svæver let henover med melankolsk rap. Det er lyden af fremtidens musik.

Til foråret udkommer tredje og sidste del af en EP-triologi, der allerede har kastet ”100” fra 2014 og ”180” fra 2015 af sig. Det er Hukaos-producer Carl Barsk, der også samarbejder med Karl William, der står bag Lord Sivas musikunivers.

Lord Siva har turneret i det meste af Danmark med udsolgte koncerter og optrådt på toneangivende festivaler som Roskilde Festival, SPOT Festival, Nibe Festival og Smukfest. Han var desuden support på MØ, da hun væltede Forum i oktober. 

Da P3 Guld 2016 løb af stablen var Lord Siva blandt de nominerede i kategorien P3 Talentet.

Om Lord Siva

Brian Siva er en ung hiphopper fra Aalborg med srilankanske rødder. Da han fik brug for et kunstneralias, var det derfor også nærliggende at tage udgangspunkt i faderens srilankanske stamtræ:

”Det [Lord Siva] betyder ”Guds søn”, og det kunne jeg virkelig bruge til noget. For det er sådan, jeg laver musik. Jeg forsøger at nå helt ind til kernen af, hvad jeg er, hvad jeg har oplevet, hvad jeg gør. Jeg opdigter ikke en person, jeg fortæller om mit liv.” – Lord Siva

Support: Marcus Gordon

Marcus Gordon er en ny dansk r’n’b-stemme, som netop nu er aktuel med sin debutsingle "Genudsendt"!  

Soundvenue havde ham i februar på listen over de 10 bedste nye sange og skrev: 
"Hvem er Marcus Gordon? En ny dansk r’n’b-stemme, der netop har udsendt sin debutsingle. En drømmende, svævende produktion lavet i samarbejde med Oh Boy!, som danner underlag til den fortvivlede kærlighedstekst om følelsernes paranoide spil indeni". 

RedBull beskriver den unge artist lige så fint: 
"Lidt under radaren slap Marcus Gordon i denne uge sin debut "Genudsendt" med tilhørende video på Facebook. Og det var tydeligt på responsen, at det unge RnB-stjerneskuds første udspil var ét af dem, folk omkring scenen havde ventet på. Marcus' mørke klang er trukket helt frem på tracket og boltrer sig i et forholdsvist komplekst melodisk univers. Og så foregår det hele på dansk."

Bemærk: Ingen teleslynge