få tilbage
13/ 04
2016
Intimsalen
Folkemusik

Kl. 19:30

Dkk. 175,- inkl. gebyr

Unummererede pladser

Dreamers' Circus

Folkemusik for nye generationer

Dansk folkemusik er i gang med en kæmpe udvikling. Musikken er blevet hip og eftersøgt og tiltrækker et stort nyt, ungt publikum. Dreamers' Circus er ikke et produkt af denne udvikling, men en af hovedkræfterne bag den. 

Global anerkendelse

Ale Carr fra Sverige, Nikolaj Busk og Rune Tonsgaard Sørensen fra Danmark har spillet over hele verden med Dreamers' Circus. De har vundet alle de priser i Danmark, de kan. De er anmeldt og anerkendt med den form for respekt, man i USA kalder "Awe". Ærefrygt.

En gruppe, for hvem folkemusikken er udgangspunktet, men som ellers ikke skelner mellem genrer. En gruppe, der har så meget respekt for traditionen, at de ved at den ikke er en spændetrøje. En gruppe, der forstår at folkemusikken er så stærk, at den kan holde til hvad som helst, at den stortrives når den bliver udfordret og udvidet.

Debutalbummet fra 2013, ”A Little Symphony”, vandt tre Danish Music Awards Folk, bl.a. som Årets Album. Det britiske magasin Folkworld skrev bl.a.: "Probably one of the best albums to come out of Denmark for a long time". I Sverige skrev en anmelder fra Varmlands Folkblad "World class folk music" og herhjemme lød der 5 stjerner fra Arbejderen med ordene: "Virtuos vellyd og akrobatik af højeste klasse". Nu er de tilbage forfølgeren og gruppen har symbolsk kaldt det nye udspil "Second Movement", som bl.a. har fået fem stjerner i GAFFA. Og der er ingen tvivl om, at trioens gnistrende sammenspil rummer endnu uanede muligheder og ufortalte eventyr.