få tilbage
12/ 04
2016
Koncertsalen

Kl. 19:30

Dkk. 195,- inkl. gebyr

Dissing, Kleive & Reiersrud

”Som den gyldne sol”

Musikkens Hus præsenterer Danmarks folkekære sanger og fortolker Povl Dissing sammen med to af Norges ypperligste musikere - organisten Iver Kleive og guitaristen Knut Reiersrud.

Sammen har de tre musikere henrykket adskillige publikummer med fortolkninger af Grundtvigs salmer ved diverse kirkekoncerter og på cd-udgivelsen ”Den signede dag”, som er indspillet i Odense Domkirke.

I 2013 udgav Dissing, Kleive & Reiersrud deres anden CD, “Som den gyldne sol”, igen med Odense Domkirkes formidable orgel og akustik som ramme. Denne gang med fortolkninger af  Kingo, Ingemann, Brorson og Grundtvig.

Nu rykker de fra Danmarks smukke kirker ind i Danmarks smukkeste koncertsal, hvor de vil fremføre deres kollektive fortolkninger af nogle af de mest fundamentale og betydningsfulde sange fra den danske salmebog. Koncertsalen i Musikkens Hus har som noget helt særligt et 12 gange 12 stort koncertorgel, som selvfølgelig bliver bragt i spil under denne koncert. Publikum får dermed mulighed for at høre det store orgel i en anderledes sammenhæng end det tidligere har været anvendt i.

JP Kulturs anmelder skrev efter en af deres koncerter denne begejstrede anmeldelse:

 ”Guitarist Knut Reiersrud spillede ind i mellem så guddommeligt guitar (både el- og akustisk), at man næsten skulle tro, at Vorherre havde en finger med i spillet. Måske havde han også pillet ved Iver Kleives orgel. Musikken lød i hvert fald himmelsk”.